Cornhole (beanbag): regler, mål og sådan spiller du

oprettet d. under Havespil

Hvad er cornhole

Cornhole, også kaldet beanbag eller sækkespil, er et let og socialt havespil fra USA. To spillere eller hold kaster kasteposer mod en skrå plade med et hul i. Det kræver ingen forkundskaber, tager et par minutter at lære og fungerer lige så godt til havefesten som til en hyggelig eftermiddag på terrassen. Første hold til 21 point vinder.

Regler trin for trin ·

Cornhole regler på 2 minutter

Det skal du bruge: To spilleplader og 8 kasteposer, 4 til hvert hold (i vores sæt 4 sorte og 4 grå à 450 g).

Opstilling: Pladerne stilles overfor hinanden med ca. 8,2 meter mellem forkanterne. Spillerne står ved siden af pladen, ikke foran den.

Sådan kaster du:

  1. Et møntkast afgør, hvem der kaster først.
  2. Holdene skiftes til at kaste én pose ad gangen med et underhåndskast mod pladen overfor.
  3. Når alle 8 poser er kastet, tæller I points. Derefter går I over til den anden plade og kaster tilbage.
  4. Holdet, der scorede sidst, kaster først i næste runde.

Pointgivning ·

Point: Pose på pladen = 1 point. Pose i hullet = 3 point.

Pointene udligner hinanden: Kun ét hold scorer pr. runde. Har du 7 point og modstanderen 4, scorer du 3.

Døde poser: En pose, der rører jorden før pladen, eller som falder af pladen, giver ingen point og fjernes.

Sådan vinder du: Første hold, der når 21 point, vinder.

Ofte stillede spørgsmål ·

  • Hvor mange kan være med? 2-4 spillere, én mod én eller to hold à to.
  • Kan det spilles indendørs? Ja, både ude og inde.
  • Hvad er forskellen på cornhole og beanbag? Næsten ingen. Cornhole er det amerikanske navn, og beanbag bruges ofte i Danmark.

Vælg dit cornhole-spil

BEX Cornhole Pro (1 spilleplade 120 × 60 cm, MDF/krydsfiner med glat lak, foldbare træben)
Bean bag (2 træbræt 60 x 30 x 0,9 cm., 8 ærteposer (4 blå og 4 røde), Diameter på hullerne er ca. 9,5 cm)

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar